Del dette

Årets kunstner 2007: Nanna Ditzel

nanna_ditzelNanna Ditzel (1923-2005): Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i afdelingen for møbler og på Det Kongelige Danske Kunstakademi under Professor Kaare Klint. Nanna Ditzel har skabt mange eksperimentelle og industrielt fremstillede møbler, tekstiler og kunståndværk, ofte inspireret af naturen, kunst og arkitektur

Nanna Ditzel er en meget anerkendt møbelarkitekt og har på alle områder været meget foran for sin tid, både i forhold til nytænkning inden for indretning og møbeldesign, men hun måtte også kæmpe for at få en uddannelse inden for området, da alle hendes forgængere var mænd.
Kom og se udstillingen, læs om hende og hør oplægget om den energiske Nanna Ditzels fantastiske liv.

Nanna Ditzel har været foregangskvinde inden for udvikling af dansk møbeldesign, hun har i den grad været med til at præge og ændre dansk design – en af hendes mest solgte og meget kendte stole er Trinidad stolen. Hun har også designet stoffet til sæderne i IC3 togene og valgt farverne til væggene. Selv i Kulturkanonen er hun repræsenteret med sin høje barnestol.

nannaditzelutterslevskole (1)

Elever og lærere fik tilbud om et oplæg om møbeldesigneren og de havde mulighed for at arbejde videre med temaet i klassen.

Plakaten for udstillingen er et fotografi af hendes sommerfuglestole, som er helt fantastisk smukke stole.

NDplakat

Du kan se Nanna Ditzels møbler mange steder:

Post og Telemuseet i København

Trapholt i Kolding

Jernbanemuseet i Odense

Billund Lufthavn

Sankt Annæ Gymnasium København

Brorsons Kirke

Randers Regnskov

Økolariet i Vejle

Lemvig Bibliotek

Fredericia Bibliotek

Vejle Bibliotek